onsdag den 28. august 2013

14 voksne i en taxa


Forleden var vi på Cafe Plot 99 og da vi skulle hjem, tog vi en taxa:
Taxaen var en slags minibus/stor bil med plads til 8 personer: 2 foran, 3 i midten og 3 bagerst. Da vi kommer til taxaen, sidder der allerede 4 mænd i. En foran (mellem passagersædet og førersædet) og 3 i midten. Heidi, Sarah og Mathilde sætter sig bagerst, Line bliver henvist til at sidde i midten og jeg bliver henvist til at sidde foran. Lige inden vi skal til at kører kommer der yderligere 2 mere, og den ene sætter sig bagerst og den anden i midten. Vi sad 12 personer i bilen: 3 foran, 5 i midten og 4 bagerst. Det er ikke fordi det er tilladt at gøre det i Uganda, men politiet er ligeglade med den slags. Der holdt faktisk en politibil 10 meter fra taxaen. Vi når kun at kører 500 meter, hvorefter chaufføren samler en person op på vejen. Han sætter sig forrest, og vi sidder nu 4 personer oppe foran på 2 sæder. Efter 2 km stiger der 2 personer af. Og ind kommer der 3 personer! Så vi sad 14 voksne mennesker i en 8 personers bil! Heldigvis skulle vi kun yderligere 1 km med taxaen. 
Men det er meget normalt hernede, så mon ikke vores rekord på 14 personer bliver slået på et tidspunkt?


mandag den 26. august 2013

Honeymoonfasen

Collage af blandede billeder
Børnene har ferie, så skolerne starter først d. 9. september. Så de seneste par dage har vi brugt på at tilpasse os og udforske området. I går var i kirke (Kamuzinda Victory Church), hvilket var en super fed oplevelse!! Prøv at forestil dig en afrikansk kirke med masser af musik og dans, så gang det lige med 10. For det er så meget vildere end man kan forestille sig. Hele kirken hopper og danser, mens de synger og der er en utrolig festlig stemning. Gudstjenestener varer i 3-4 timer, hvoraf den sidste time består af bøn og andagt, hvilket kan være lidt tørt da der ikke altid bliver oversat til engelsk, og nogle gange snakker oversætterne i munden på hinanden. 

Det er utroligt lækkert med de mange friske frugter som Uganda byder på, specielt ananas. Aldrig har jeg smagt så friske og søde ananas. Vi spiser dem som slik hernede, for det er så lækkert! I Uganda har de også mange store papaya'er, og de ser utrolig interessante ud. Meeen, smagen skuffer virkelig. De smager ikke af noget specielt, men alligevel lugter de.
I dag startede vi på babyhjemmet. Det er et fantastisk sted. Vi besøgte stedet for et par dage siden, og lige fra det øjeblik vi trådte ind i gården, blev vi omringet og krammet af de dejlige børn. En overraskende og fantastisk velkomst. Børnene er simpelthen så søde og dejlige - og de er vilde med at lege. De har så meget energi at det slet ikke er til at fatte. De får i hvert fald kørt os trætte på få timer.

Fordi Uganda ligger så tæt på ækvator, så er solnedgangen meget kort og hurtigt overstået. Så på ganske få minutter bliver det mørkt. Solnedgangen er utrolig flot og med de mange bananpalmer bliver solnedgangen bare krydret endnu mere! I starten af solnedgangen er det meget gyldent og i slutningen bliver himlen rød. Jeg ville ønske at billederne kunne gengive scenariet bedre, for det ser meget smukkere ud i virkeligheden!

Jeg kæmper stadig med at finde et godt sted med internet, så jeg kan smide nogle videoer op på bloggen. Man danner sig så mange forskellige indtryk her i starten og det er svært at beskrive dem alle sammen. Men jeg vil forsøge at holde jer opdateret og underholdt.


// Jacob


Solnedgang fra Kamuzinda Farm - De første par minutter

Solnedgang fra Kamuzinda Farm - De sidste minutter

fredag den 23. august 2013

Nye vaner, nyt liv!


Efter en halvanden døgns rejse, kom vi endelig godt frem til Kamuzinda, hvor vi bor. Vi har fået en hjertelig varm velkomst og vi er kun blevet mødt med glade smil hvor end vi er gået hen. ”Mzungu mzungu” råber alle børn og vinker. ”Mzungu” betyder ”hvid”. 
80% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og alligevel udstråler alle en enorm livsglæde!

Alt har overrasket mig positivt og jeg er meget glad for at være her. Jeg skal nu til at handle ind, lave mad, vaske tøj (i hånden) og vaske op, som jeg slet ikke vant til. Jeg ved godt det lyder lidt underligt, men det er fordi jeg normalt bor hjemme. Men det er nu hyggeligt at gøre det sammen med min nye familie. Jeg har endnu ikke set nogle edderkopper eller myg, så det er super dejligt. Til gengæld er her mange firben i vores hjem. Det eneste jeg lige skal bruge lidt tid at vænne mig til, er de kolde bade. For her har vi kun iskoldt vand!

Uganda er et utroligt smukt land. De har mange specielle træer og dyr, og en masse lækre friske frugter. Det vil jeg fortælle mere om senere. Jeg ville gerne have uploadet en lille video nu, men det kan ikke lade sig gøre med det dårlige internet vi har. Jeg håber vi snart finder noget bedre, så i kan få lov at se lidt af de fantastiske ting som vi har oplevet indtil videre.



Her står vi på ækvator, til venstre side syd og til højre nord

mandag den 19. august 2013

1 dag tilbage!

Om ganske få timer bevæger jeg mig ud på et spændende eventyr til Afrikas Perle, Uganda. Der skal jeg tilbringe de næste 4 måneder, sammen med 4 rejsekammerater. Efter en uges forberedelseskursus, er de andre volontører og jeg blevet klædt godt på til at imødekomme de nye kulturer. På kurset mødte jeg mine medrejsende, samt andre volontører som skal udsendes til forskellige lande. Det var virkelig en god oplevelse. Nu glæder jeg mig helt vildt meget til at opleve Uganda!

MEN MEN MEN! Jeg bryder mig virkelig ikke meget om insekter, og det er alt fra de helt store til de helt små. Det bliver min største udfordring, alt andet skal nok gå! Jeg meldte mig i Livgarden på vinterholdet, netop for at slippe for at ligge i en skov med massere af kryb. Folk har fortalt mig, at jeg nok vænner mig til krybene dernede og kommer hjem helt frygtløs. Ja enten det, eller også bliver min frygt endnu større.

Når det er sagt, så glæder jeg mig til at se en masse smil fra glade skolebørn, se farmen jeg skal bo på, møde familien som bor på farmen, leve sammen med 4 nye mennesker, lære fra mig, lære mig selv bedre at kende, smage Ugandas specielle frugter, synge og danse med de lokale og meget meget mere!

Når strømmen virker og alt spiller, vil jeg så vidt muligt dele mine oplevelser her på bloggen :)

Uganda, here I come !!

// Jacob