fredag den 23. august 2013

Nye vaner, nyt liv!


Efter en halvanden døgns rejse, kom vi endelig godt frem til Kamuzinda, hvor vi bor. Vi har fået en hjertelig varm velkomst og vi er kun blevet mødt med glade smil hvor end vi er gået hen. ”Mzungu mzungu” råber alle børn og vinker. ”Mzungu” betyder ”hvid”. 
80% af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen og alligevel udstråler alle en enorm livsglæde!

Alt har overrasket mig positivt og jeg er meget glad for at være her. Jeg skal nu til at handle ind, lave mad, vaske tøj (i hånden) og vaske op, som jeg slet ikke vant til. Jeg ved godt det lyder lidt underligt, men det er fordi jeg normalt bor hjemme. Men det er nu hyggeligt at gøre det sammen med min nye familie. Jeg har endnu ikke set nogle edderkopper eller myg, så det er super dejligt. Til gengæld er her mange firben i vores hjem. Det eneste jeg lige skal bruge lidt tid at vænne mig til, er de kolde bade. For her har vi kun iskoldt vand!

Uganda er et utroligt smukt land. De har mange specielle træer og dyr, og en masse lækre friske frugter. Det vil jeg fortælle mere om senere. Jeg ville gerne have uploadet en lille video nu, men det kan ikke lade sig gøre med det dårlige internet vi har. Jeg håber vi snart finder noget bedre, så i kan få lov at se lidt af de fantastiske ting som vi har oplevet indtil videre.



Her står vi på ækvator, til venstre side syd og til højre nord

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.