Mord på Mathildes fødselsdag

Onsdag den 9. oktober 2013, Ugandas uafhængighedsdag og samtidig var det Mathildes fødselsdag. 20 år fyldte hun. Rundt tal. I Uganda, Afrika!

Morgenmaden stod på pandekager, Heidis pandekager. Hun er ekspert i at lave pandekager.

Vi tog på en lille tur om formiddagen; Vi fik lov til at tage med Ruth fra UCC, ud og dele sponsorgaver ud til tidligere børn af babyhjemmet. Efter dette, tog vi på Café Frikadellen. Der fik vi burgere, pandekager med is og milkshakes. 

Vi havde en drømmekage-blanding med hjemmefra, fra Danmark. Den bagte vi til aftensmad. Derudover havde vi købt chapati, chokolade, Nutella, sodavand, vandmelon, bananer og ananas. Vi har ledt og ledt efter Nutella lige siden vi kom herned. Og det lykkedes os tilfældigvis at finde det, på denne specielle dag. Vi får tit gaver fra børn, i form af frugter, så vi fik også friske passionsfrugter den aften.

OBS! Dette er ikke for sarte sjæle eller børn under 18 år. Beretningen jeg nu vil fortælle om, kan frembringe frygt, angst, søvnløshed og depressioner. 

BEMÆRK, STÆRKE BILLEDER VIL FREMKOMME!!!

Vi havde lige spist færdigt og nød den hyggelige aften, oven på den hyggelige dag. Vi var godt mætte af al den sunde mad vi havde fået. Vi begyndte på en leg, hvor man skal synge og banke en rytme i bordet. Vi havde det virkeligt sjovt og nød hinandens selskab, men lige pludselig………

Et kæmpe sus gik gennem min krop. Jeg fik det dårligt, jeg skulle lige til at kaste op.

Mit hjertepuls nåede helt til top. Det var lige før det sagde stop. 

Mine hænder de rystede og hårene rejste sig.

Bange blev jeg, da jeg vendte mig!

Midt i vores leg hørte vi et kæmpe brag og en masse gnister sprang rundt. Jeg sad med ryggen til vinduet, men kunne stadig se lyset fra gnistrene reflektere ind i stuen, ind gennem vinduet. Det lyste helt op. I samme sekund, skriger pigerne.

(Under opholdet her, er jeg blevet til en af ’pigerne’, så jeg skreg også. Jeg tror nok jeg var den som skreg mest. Jeg sprang vist også op på min stol)

Der blev stille. Vi var mundlamme. Ingen sagde noget, og vi stirrede på hinanden. Det var det længste sus jeg nogen siden havde prøvet. Efter timers tavshed, besluttede modige Sarah at gå ud for at se hvad der var sket. Jeg prøvede ihærdigt at stoppe hende, men hun insisterede. Vi 4 andre løb efter Sarah. Da vi nåede frem til Sarah, stod hun helt målløs og stirrede ned. Da jeg kiggede ned på jorden, blev jeg lige så målløs. DØD. DØD. DØD. Der var ingen tvivl. Han var død.

Ugler er nattedyr, og de kan se i mørke. Så det er underligt at den ikke har kunnet se den elektriske ledning, som sad på huset, som den fløj ind i.

Den har uden tvivl, villet tage sit eget liv – og den har garanteret gerne ville se nogle ’mzunguer’ inden den døde. Tragisk!