mandag den 7. oktober 2013

Inspiration i Tanzania



Gruppebillede på vej til Bukoba
Det er ikke butikken Inspiration jeg hentyder til, men om inspirationer jeg har fået på vores 4 dages tur til Bukoba, Tanzania. Jeg har hørt meget om Tanzania gennem Bisseruplejren og folk som har været volontør i landet, men det har aldrig rigtigt sagt mig noget. Med det gør det nu. Tanzania er et meget smukt og spændende land. Man kalder Uganda for Afrikas Perle, bl.a. fordi Uganda er et smukt land, men jeg synes nu Tanzania er flottere, også selvom jeg kun har været der i 4 dage. Tanzania har flere bjerge, dale og bakker som giver sit særlige præg, samtidig er det som om at alt det grønne, er lidt grønnere. Men hvad lavede vi i Tanzania?...

I sidste uge fik vi fornemt besøg. Lederen af Afrika InTouch, Poul og netværkskoordinator Tuja, kom på et lille 3 dages visit. De skulle besøge og se til de projekter som Afrika InTouch har kørende og se muligheder for nye projekter eller samarbejdspartnere. Efterfølgende skulle de videre til Tanzania og vi fik så lov til at tage med i et par dage. Vi skulle nødig være alt for meget fraværende fra vores daglige arbejde.
Stegte græshopper

Jeg skulle lige smage
Grænsen mellem Tanzania og Uganda
Dag 1 – En unik missionær, en ærkebiskop og 2 kendte ansigter
Lørdag morgen d. 21. september gik turen mod Bukoba, Tanzania. Turen tog 3 timer. Pontiano kørte os ned til grænsen, hvor vi blev hentet af Josephat og Benjamin fra Mushemba Foundation, som er en af Afrika InTouchs samarbejdspartnere. Når man forlader Uganda, skal man udfylde en formular og samtidig ryger ens 3 måneders visum. Da vi så skulle ind i landet igen skulle vi så købe et nyt; Det var helt fint, for vi skulle alligevel have vores visum fornyet, da man kun kan få et visum som gælder i 3 måneder. Og ja, vi skulle købe et visum, for hernede søger man ikke rigtigt om det. Man udfylder en formular og betaler 50 dollars, og så har man et visum. Ligeledes skulle vi købe et visum til Tanzania.
I Bokuba boede vi på ELCT Bukoba Hotel, som i sin tid blev startet op af en dansk missionær, hende vil jeg introducere lige straks.
Hvis der er noget jeg savner fra Danmark, så er det et dejlig varmt bad. For på Kamuzinda farm hvor vi bor, er der kun iskoldt vand. Jeg har endnu ikke rigtigt kunnet stå under bruseren. Jeg sprøjter lidt vand på den ene arm, skrubber lidt sæbe på, sprøjter vand på den anden arm, og sådan går det til, indtil kroppen er sæbet godt til. Derefter skylder jeg den ene arm og så den anden, osv, osv. Det er lige hårdt hver gang! – Men på hotellet i Bukoba, var der VARMT vand! Det var ubeskriveligt dejligt. Jeg gik i bad 2 gange om dagen, bare for varmens skyld. Om aftenen stod jeg under bruseren til der ikke var mere varmt vand i tanken. Det svingede fra 20 til 40 minutter.
Nå… Vi var inviteret til middag hos en pensioneret missionær, Anna Marie, som har valgt at bosætte sig i Tanzania. Anna Marie har været missionær i Tanzania i rigtig mange år. Hun tog til Tanzania da hun var 29 år, og er blevet der lige siden. Hun fyldte 75 år i torsdags. Når jeg en dag bliver pensioneret, tror jeg også jeg vil bosætte mig et sted i Afrika.
Hos Anna Marie
Jeg troede kun at det var os, som var inviteret. Da vi kørte ind i indkørslen til Anna Maries hus, holdte der et par store flotte biler. Det viste sig så, at den tidligere biskop for hele Tanzania også var inviteret, da han er gode venner med Anna Marie. Jeg fandt så ud af at Josephat fra Mushemba Foundation er søn af biskoppen og at Josephat sammen med sin danske kone, er leder af Mushemba Foundation. Tuja har været missionær, udsendt af Danmission, i Tanzania i 4 år, og derfor var nogle af hendes venner også inviteret. Blandt gæsterne var der også 2 unge provstivolontører. Dem havde jeg set før…
Line, Anders og jeg
Kort før jeg tog til Uganda, var jeg på et lille besøg hos Danmission, på kontoret i Hellerup. Der mødte jeg de ny-udsendte volontører fra Danmission. Jeg kom ned til dem i deres frokost pause, og der sad jeg ved siden af en som hed Line, og ved siden af hende sad Anders. Det var selvfølgelige Line og Anders som også var hjemme hos Anna Marie. Sjovt sammentræf!
Anna Marie er en af de sødeste og varmeste mennesker jeg har mødt. Hun er simpelthen så flink. Og så lige prikken over i’et; så sørgede hun for den lækreste middag med bl.a. flødekartofler og kød! Bare det jeg oplevede den dag, var meget bedre end forventet og jeg glædede mig sådan til næste dag.

Dag 2 – Kød og afrikansk dans
Søndagsprogrammet startede allerede kl. 07:00 om morgenen. Kashura Church.
Jeg kom selvfølgelig sent i seng, på grund af jeg lige skulle have mig et langt varmt bad. Kirken mindede meget om folkekirkerne vi har hjemme i Danmark. Men jeg synes stadig at det var en fed og speciel oplevelse. Kirkekoret sang ubeskriveligt godt. De sang i flerstemmer og der blev spillet på trommer og andre afrikanske rasle instrumenter. Udover det, var det måske lidt kedeligt, specielt når man ikke forstår swahili, som er det sprog man taler i Tanzania.
Efter gudstjenesten var det planen at vi skulle videre til en anden kirke, men så tog vi volontører med Line og Anders til deres kirke, hvor de fremover skal stå for søndagsskolen. Vi blev hentet af Sister Sarah Pia, en diakonist, som vi senere skal arbejde sammen. Sister Sarah Pia underviser folk i at undervise børn i søndagsskoler og hun fungere som en slags hovedansvarlig og koordinator for mange lokale kirkers søndagsskoler. Vi mødte hende faktisk dagen inden hos Anna Marie, men hun var der kun for en kort stund. Da søndagsskolen og gudstjenesten var slut og folk skulle til at gå hjem, blev alle børnene der for vores skyld og fremviste et lille drama for os. Det var sødt gjort. Efter dramastykket, tog børnene hjem og vi blev budt på frokost i kirken. Det var super lækkert mad, og der blev serveret kød! Det var 3. dag i træk vi havde fået kød! Vi fik nemlig kød fredagen inden vi tog af sted, på Café Frikadellen i Masaka. Det var ikke bare tøre stykker kød, men kød som har kogt i nogle timer og ligget i en god suppe. Efter frokosten blev vi kørt tilbage til vores hotel, hvor vi lige kunne få hvilet lidt. Om aftenen skulle vi hjem til Sister Sarah Pia og holde et lille møde om nogle workshops, som hun skal lave her i Uganda. Og så havde hun også forberedt aftensmad, virkelig lækkert aftensmad. Vi tog en taxa til Sister Sarah Pias hus, og da vi blev sat af, kunne vi høre højt musik. Først troede jeg at det var musik som blev spillet på et anlæg (i Uganda og Tanzania bliver der tit spillet HØJT musik til festlige begivenheder, og det vare tit til langt ud på natten). Men nej, det var simpelthen live musik. Det var lige 3 af Sisters venner som spillede for os. Alle børnene i nabolaget var inviteret til dans og musik. Stille og roligt blev vi trukket med i de afrikanske danse og det gik ikke stille for sig. Der var fuld knald på og vi fik i den grad varmen!
Fest
Dans
Efter dansen tog børnene hjem og vi gik indenfor for at holde mødet om workshopperne. I samarbejde med Afrika InTouch, skal Sister ud til de skoler hvor vi arbejder, og undervise lærerne om gode undervisningsmetoder.
Efter mødet blev der serveret lækkert aftensmad. Og igen var der kød! Halleluja!
Vi blev introduceret for noget som hedder sanbooza, som jeg er blevet helt vild med. Det er noget kød som er indbagt i en lille trekantet dej. Jeg har forsøgt at købe det her i Uganda, men desværre er jeg kun blevet skuffet. Der har nemlig været bønner i, og ikke kød.

Bukoba down town

Dag 3 – Rørende historier og middag hos Line og Anders
Mandagen startede med en lille rundtur på Mushemba Foundations hovedkontor. Der fik vi en lille forhistorie om organisationen. Efterfølgende tog vi ud og besøgte Trinity School, som Mushemba Foundation driver. Det er kun 50% af elevernes forældre som har råd til at betale for skolegangen. Resten betaler Mushemba Foundation for. De får penge fra forskellige sponsorere og godhjertede mennesker. Skolen er i rigtig god stand. Den er ny og minder meget om skolerne hjemme i Danmark. De fleste af deres møbler er også fra Danmark. De har en meget fin legeplads med masser af plads. Ja, de har stort set alt hvad de skal bruge, bortset fra flere lokaler. Der er nemlig kun 3 klasser. Da vi havde fået en rundvisning på skolen, blev der holdt en lille velkomst ceremoni for os, eller, for Afrika InTouch, Tuja og Poul. Der blev holdt nogle korte taler, og børnene havde forberedt en masse dans med afrikansk trommemusik. Super fed oplevelse!

På besøg i en klasse
Derefter tog vi ud og besøgte 2 af elevernes familier, for at se hvilke forhold de kom fra. Det var selvfølgelig 2 familier, som ikke har råd til at betale for skolegangen selv. Begge familier boede i det samme område, Kibuye, et godt stykke fra skolen. De boede nærmest midt ude i en kæmpe bananplantage. Deres huse var betalt af Mushemba Foundation. Jeg vil ikke gå i dybden i de tragiske historier, men det indebære dødsfald i familierne og enlige forsørgere…

Danseopvisning
Billede fra Kibuye
Dagen inden, inviterede Line og Anders os på middag i deres volontør bolig. Så om aftenen tog vi ud og besøgte dem. De havde hørt at vi godt kunne lide chapatti, guacamole med hvidløg og sanbooza. Og hvad tror i søde Line og søde Anders bl.a. havde forberedt? Det var super lækkert. Udover dette, havde de lavet friskpresset passionsfrugt juice. Vi blev forkælet i Tanzania! Det var mega hyggeligt i volontørhuset og meget fedt at lære dem endnu bedre at kende. Desværre kunne vi ikke blive der så længe, da vi skulle tidligt op dagen efter.
Kl. 06:00 kørte vores bus mod Kampala… troede vi…


Os, Josephat, folk fra Mushemba Foundation, Tuja og Poul
Dag 4 – Hjemtur og en dum brøler
Uanset hvor tidlig jeg skulle op, så skulle jeg nå et dejligt varmt bad. Badet tog lidt overhånd. Jeg havde sat 15 minutter af til badet. Badet kom til at vare 25 minutter og det endte med at jeg blev liiiidt forsinket. Det var ret pinligt, for jeg har tit prædiket for pigerne, om hvor vigtigt det er at man holder sine aftaler og at man altid skal komme til tiden. Hellere 40 minutter for tidligt, end 5 minutter for sent. Det endte med at Mathilde måtte løbe ind på mit værelse og hente mig.
Vi havde aftalt at mødes med hinanden kl. 05:30 sharp, dansk møde tid. Mathilde kom ind til mig 05:34.
Vi havde aftalt med Josephat at han skulle hente os 05:40 og så køre os til bustoppestedet. Da vi kom ud til parkeringspladsen til den aftalte tid, var der ingen Josephat, men i stedet en taxa. Taxachaufføren sagde at receptionisten havde bestilt ham til at køre os ud til bustoppestedet. Det lød meget mærkeligt, så vi ventede i 10 minutter, og da Josephat endnu ikke var dukket op, valgte vi at køre med taxaen. I det vi kørte væk fra hotellet, så vi Josephat køre mod hotellet. Da vi ankom til bustoppestedet, fik vi at vide at bussen mod Kampala holdte et helt andet sted. Taxaen var kørt. Der var bel mørkt. Så kom der en mand som sagde at han vil vise os vej til det rigtige sted, men det er lidt farligt bare at følge en fremmed. Der var mindre end 5 minutter til bussen kørte, så vi havde ikke rigtigt noget valg, end at stole på manden. Vi fulgte ham og inden vi nåede at gå langt, kørte Josephat forbi, samlede os op og kørte os til det rigtige sted. Det viste sig så, at bussen først kørte kl. 06:30. Great!...

Jeg kan med garanti sige, at det ikke er sidste gang jeg har besøgt Tanzania. Tanzania, see you soon!

<3
//Jacob

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar

Bemærk! Kun medlemmer af denne blog kan sende kommentarer.